





Château de la Charrière (Domaine Yves Girardin) Maranges 1er Cru Clos des Loyères 2024
"Clos des Loyères faces to the south… This gives the vines all-day access to the sunshine, allowing them to develop rich flavor complexity" – Wine Searcher (tidl. årg.)
"Excellent to outstanding… Some of the best bargains in red burgundy" - Robert Parker (om Château de la Charrières røde bourgognevine)
Muromkranset 1er Cru Bourgogne til ren spotpris… Der er ikke tilfældigt at selveste Robert Parker har sat sit kræsne blåstempel på Château de la Charriere, når nogle af bourgognes bedste rødvinskøb skal fremhæves.
Vi finder Maranges' marker på den allersydligste del af Côte de Beaunes berømte skråning – i direkte forlængelse af samme kalkstensholdige skråning som Chassagne-Montrachet og Santenay. Det er ikke uden grund, at 90 % af markerne her er dedikeret til Pinot Noir.
Noget af det mest svævende elegante og saftige Pinot Noir strømmer ud fra 1er Cru Clos des Loyeres, der vender stik mod syd, så vinstokkene bader sig solskin fra morgen til aften. Det udmønter sig i særdeles powerfuld, blød og kompleks Pinot Noir.
Château de la Charrière er én af meget få producenter, der ejer vinstokke på den lille topmark. En af hemmelighederne bag det skyhøje niveau hos traditionshuset er den ekstremt tætte beplaningstæthed på 10.000 vinstokke pr. hektar, der sikrer at vinstokkene ikke optager for meget vand og næring fra jordbunden. Den derved ekstra intense Pinot Noir-frugt tilføres yderligere smagsdybde fra 10-12 måneders modning på små burgundiske egefade (25 % nye).
Robert Parker har skrevet under på den ”outstanding” gode kvalitet. Det samme har Gilbert & Gaillard, som tidligere har givet imponerende 93 point… Nu får du lov til selv af bedømme, hvis du når at få fat i en af vores få kasser!
...
Nyd den til stegt fisk, fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Château de la Charrière (Domaine Yves Girardin) Maranges 1er Cru Clos des Loyères 2024?
Château de la Charrière Maranges 1er Cru 2024 glimter forførende kirsebærrød i glasset… Næsen springer dig i møde med en udstrakt burgundisk buket af roser, violer, skovbund, jordbær, saftige kirsebær og solbær, der gemmer på dybe krydrede strejf af vanilje, kaffe, kanel og kakao fra fadlagringen… Vinen lægger sig svævende silkeblød på tungen, mens en paraderække af delikate smagsnuancer folder sig ud i munden. Intens. Mineralsk. Og så smukt defineret som kun burgundisk Pinot Noir fra de bedste terroirs kan være det! Blide tanniner og luksuriøse krydderier løfter finalen op på et uhørt højt niveau for prislejet. Anbefalet Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Château de la Charrière (Domaine Yves Girardin) Maranges 1er Cru Clos des Loyères 2024 passer godt til...
Hvordan er Château de la Charrière (Domaine Yves Girardin) Maranges 1er Cru Clos des Loyères 2024 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra det muromkransede og kun 11,48 hektar store Clos des Loyeres, der er et ud af kun 11 terroirs i Santenay med status af 1er Cru. Marken vender stik mod syd og nyder derefter godt af solens stråler hele dagen lang. Den meget tætte beplantning (10.000 vinstokke pr.hektar) sikrer, at de 30 år gamle vinstokke ikke optager for meget vand og næring fra den lerholdige jord - og derfor håndhøster familien Girardin Pinot Noir-druer med et meget højt kvalitetspotentiale. I vineriet afstilkes druerne inden 5 dages koldmaceration, der fremhæver Pinot Noirs aromatiske finesse. 15 dages overpumpninger og ”punch downs” under og efter gæringen trækker yderligere farve, smag og tannin fra drueskindet. Vinen forkæles 10 til 12 måneder på 228 liter burgundiske egetræsfade, heraf 25% helt nye. Aftapningen sker - i overensstemmelse med den biodynamiske vinkalender – kun på ”frugtdage”.
Druer
Pinot NoirOm Chateau de la Charriere Domaine Yves Girardin
”Excellent to outstanding… Some of the best bargains in red burgundy” - Robert Parker
Der er ikke noget at komme efter… Domænets stjernestatus er så velfortjent, for over de seneste årtier har Château de la Charriere i Santenay beriget verden med en sand perlerække af vine på Pinot Noir og Chardonnay, der samlet set repræsenterer de bedste vinkøb, du kan gøre i Bourgogne.
Efternavnet Girardin vækker anerkendelse overalt, for siden 1570 har hele 13 generationer af familien dyrket vin i Bourgogne.
Vi skal dog kun tilbage til 1960’erne for at møde familiens moderne stamfader, Jean Girardin, der købte familieslottet Château de la Charrière samt de første vinmarker i og omkring Santenay.
Her voksede Yves Girardin op og udviklede en passion for alle aspekter af vindyrkning og vinfremstilling.
Da Jean Girardin gik på pension i 1981 blev 3 af familiens 12 hektar tildelt sønnen Yves, der siden har udvidet sit domaine til betragtelige 21,5 hektar, ligesom han i 2003 overtog familieslottet Château de la Charrière.
I 2011 vendte Yves’ søn Benoit Girardin hjem fra sine ønologistudier i Bourgogne og Bordeaux, og med yngste generation som winemaker er både stilen og kvaliten ændret til det endnu bedre!
De lidt rustikke og gammeldags rødvine har ændret sig til en mere ren, elegant og silkeblød Pinot Noir-stil, der blandt andet opnås ved praksisser som total afstilkning af druerne og et blidere udtræk af tanniner.
Santenays vinmarker er og bliver familiens ”hjerte og sjæl”, men Yves og Benoit Girardin laver også fremragende vine fra topmarker i naboappellationer som Maranges, Chassagne-Montrachet og Beaune.
Vindata
Druer
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener














